
Psykoterapi virker
Dansk og udenlandsk forskning viser, at psykoterapi har en langvarig effekt på stress, angst, depression og andre psykiske belastninger.
Her på siden vil du finde forskellige terapiformer og retninger, som danner rammen for, hvordan jeg arbejder.
Dog vil terapien altid blive tilpasset din problemstilling og de udfordringer, som du oplever.
Jeg tilbyder individuel udredning der ligger til grund for psykoterapien. Alle mennesker er forskellige. Derfor er der behov for individuelt tilpasset hjælp, hvis du selv eller en person, du kender, oplever en psykisk helbredsudfordring. Det kan være rigtig ubehageligt at opleve, at man ikke selv har styr på sine tanker og følelser. Derfor går meget op i, at du føler dig tryg i behandlingen.
Det kan være svært at gå med sine udfordringer for sig selv i lang tid. Jeg har kort eller ingen ventetid, så du hurtigt kan komme i gang. Det første skridt er det vigtigste på vejen mod at få det bedre.
Jeg tilbyder kortere og længerevarende forløb på både dansk og engelsk.
Psykoterapi hjælper dig, der er ramt af:
-
Pres, stress og udbrændthed
-
Angst og/eller depression
-
Livskrise
-
Ensomhed
-
Pårørende ved dødsfald og til alvorlig sygdom
-
Røveri-, volds-, og voldtægtsofre
-
Trafik og ulykkesofre
-
Personer der har forsøgt selvmord og pårørende
-
Problemer i parforholdet
-
Problemer i familien
-
Personer der er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom
-
Afhængighed
-
Opslidende konflikter

Intensiv dynamisk korttidsterapi
Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) er en psykodynamisk terapimetode, som har til formål at styrke den enkeltes ressourcer til at skabe positive forandringer i livet. Det er en psykodynamisk terapiform. I metoden fokuseres på, hvordan samspillet af fortrængte følelser, angst og forsvarsmekanismer skaber psykologiske problemer samt hvordan adgangen til disse fortrængte følelser er terapeutisk effektivt.
ISTDP-terapi er en vej til selvindsigt og til en forståelse af vores ubeviste følelser og den relaterede tilknytning til vores tidlige og nære relationer. Metoden hjælper til at reflektere over hvordan vi agerer i samspillet med andre, således at vi opnår god forståelse for, hvad der er problemet såvel hos den anden og ligeså hvad der sker i os selv. Resultatet af terapien er oplevelsen af en øget frihedsfølelse, fornyet energi, handlekraft, nærvær og mening.
-
ISTDP anbefales af Sundhedsstyrelsen
til behandling af moderat til svær depression og er en evidensbaseret terapiform. Effektstudier viser, at metoden er effektiv i behandlingen af en meget bred vifte af psykologiske og psykosomatiske problemstillinger som f.eks. depression, angst og personlighedsforstyrrelser.
Systemisk narrativ terapi
I narrativ terapi arbejdes der på at finde frem til mere gavnlige fortællinger (narrativer) om dig selv og dit liv, end den fortælling som lige nu er dominerende i dit liv. Der vil altid være begivenheder, som ikke passer ind i den nuværende historie, og som derfor udelades. Narrativ terapi kan hjælpe dig med at få øje på nogle af de begivenheder, som normalt ikke får særligt meget plads i din selvfortælling, og som kan danne grundlag for andre fortællinger om dig selv og dit liv. I stedet for at beskrive dig selv som f.eks. ængstelig eller depressiv arbejder vi med, at du får adskilt dig selv fra de problemer du har brug for hjælp til at løse. På denne måde bliver det tydeligere, at der også findes tidspunkter i dit liv, hvor angsten eller depressionen ikke fylder lige så meget.
-
Terapiformen kan bl.a. bruges til problematikker, der viser sig i form af angst, depression, stress, traumereaktioner eller mistrivsel i familien.
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi har fokus på, hvor du er, her og nu, hvilke udfordringer du står med, og hvordan du bedst kommer videre. Her arbejder vi sammen om at identificere de uhensigtsmæssige automatiske negative tanker, som du oplever, og som spænder ben for, at du kan leve det liv, du ønsker. Metoden fokuserer på, hvordan vores tænkning påvirker og hænger sammen med vores følelser, handling og krop. Målet er at erstatte de destruktive tanker med mere realistiske og hjælpsomme tanker. Sammen udforsker vi hvordan de automatiske negative tanker kan hænge sammen med bestemte grundantagelser om verden og dig selv. Når du går i kognitiv adfærdsterapi, vil du ofte få hjemmeopgaver, hvor du øver dig i at lægge mærke til de destruktive tanker og i at erstatte dem med mere hjælpsomme tanker uden for terapirummet.
-
Kognitiv terapi anbefales af Sundhedsstyrelsen og er en evidensbaseret terapiform. Effektstudier viser, at metoden er effektiv i behandlingen af en meget bred vifte af psykologiske og psykosomatiske problemstillinger som fx depression, angst og personlighedsforstyrrelser.
Kognitiv terapi bliver, fx ligesom ISTDP og medicinsk behandling, anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af moderat til svær depression.
Udredning
En psykologisk udredning er en metode til at afdække, om en person har mere gennemgribende personlighedsmæssige, psykiske og/eller hjernemæssige vanskeligheder og de mulige årsager hertil. Formålet med at få afdækket evt. vanskeligheder er, at man kan få en forståelse for sin måde at fungere på i tilværelsen. Derudover kan en undersøgelse bruges til efterfølgende at få den relevante behandling og støtte der kan afhjælpe problemerne. Herunder eventuelt psykoterapeutisk behandlingsforløb samt hvilken terapeutisk metode der vil kunne hjælpe dig bedst.